
Jeg glæder mig til at byde alle velkommen til åbent hus hjemme hos mig i anledning af "Kunst i pinsen" den 23.-25. maj, alle dage kl. 10-16 på Ydunsvej 4 i Sorø.
Der vil være mulighed for at se og købe både originaler samt kunstplakater. Jeg vil desuden sidde og male akvarel, så man kan se processen.
Jeg glæder mig til en hyggelig snak om min store passion for at male akvarel, og der vil blive serveret kaffe, en lille forfriskning og småkager.
"Kunst i pinsen" har eksisteret i mange år, hvor såvel professionelle som amatører udstiller deres værker i værksteder, gallerier og private hjem overalt på Midt- og Vestsjælland. Du kan læse mere på https://kunstipinsen.dk/ eller downloade deres app på https://kunstipinsen.dk/download-app/